KolindSogn.dk

- Kolind, Ebdrup, Skarresø og Nødager -sogn
Nyheder

Sommerkoncert i Ebdrup02/07/2014
Torsdag d.3.juli kl.19,30 inviteres til koncert med De tre fløjter - som bringer et program med populære klassiske numre. Fri entre.


Konfirmand-indskriving i Nødager og Kolind02/07/2014
Søndag d.7.september. Kolind kl.10,30 - med forklaringsgudstjeneste og Nødager kl.14,00 med høstgudstjeneste


Fælles Midtdjurs gudstjeneste.02/07/2014
Søndag d.10.august kl.10,30 i Ebdrup kirke- for hele vores gamle Midtdjurs. Alle præster medvirker - bageefter fortæller præsten lidt om den gamle kirke- og vi får våbenhuskaffe.


Ny Barselsvikar02/07/2014
Sognepræst Torben Jensen er blevet ansat 75% i Marie Magdelene - og bliver indsat søn.d.17.august. Det betyder igen ny barselsvikar for Susanne Hjørlund- og det er: sognepræst Jette Paarup, Århus - som virker fra d.17.august og frem.


Den gamle kirke

Oprindelig lå her en lille landsbykirke fra 11-12oo tallet med styltetårn, kor og skib. Kirken lå alene på bakken og fungerede også som landemærke for sejlende på det 18 km lange og 1-3 km brede Kolindsund. Der var bl.a. været en kulhavn, dér hvor tømmerhandelen nu ligger. Landsbyen Colind bestod i 1875 bestod af 24 gårde, 14 huse med jord og 14 huse uden jord. Den var placeret syd for åen, i det vi nu kalder Gammel Kolind. Sognet var på 289 indbyggere (Trap). Præstegården ligger stadig i Gl.Kolind, det var oprindelig en firlænget gård og er nu byens ældste hus (fra før 1742). I dag bor der ca.1750 mennesker i Kolind sogn.


Den nye kirke

I vinteren 1909-10 tiltrådte præsten Hjorth-Degen¬kolv, som var så god en prædikant, at kirkens ca.100 siddepladser blev for lidt. 12.feb.1911 bad man derfor om tilladelse til at lave et sideskib mod nord. Det fik man lov til, og i foråret 1915 begyndte man, men murværket viste sig meget brøstfældigt, og man måtte standse arbejdet igen i maj.
Man søgte om lov til at bygge en ny kirke til en anslået pris af ca.35.000 kr, men dyrtid og en del tovtrækkeri gjorde at man først kom i gang i marts 1918. I Kolind Avis står der, at sagen blev behandlet under 2 mini¬stre (Kejser-Sørensen, Poulsen) 2 biskopper (Sørensen og Schjøler) 4 provster - og Degenkolv rejste og pastor Jens Peter Jensen kom til.
Den nye kirke blev tegnet af arkitekt M.B.Fritz, Århus. Og blev indviet 2.pinsedag 1919. Prisen blev 60.000 kr. Så der blev ikke råd til orgel i første omgang – menigheden samlede dog selv penge ind til et preumatisk, som spillede lige til 1993.
Man stilede mod, at kirkebyggeriet skulle ligne en restaurering mere end en helt ny kirke, derfor er en del gammelt genanvendt: Den romanske stil, bjæl¬keloftet, hvælvingens sten i koret. Man markerede også den gamle kvindedør udvendig mod nord, ligesom de gamle vinduer er bevaret forskellige steder. Døbefonten har endnu enkelte spor af bemaling, som man brugte det. Desuden er alter, al¬terskranke, samt prædikestol den gamle fra 17oo tallet. Jernbanen kom til Kolind i 1876 og byen voksede rundt om kirken. De første 2 etagers huse er fra 1887 .


Runestenen

Lå oprindelig som dørtærskel mellem våbenhus og kirke. Blev i 1868 anmeldt til etatsråd Jens Jakob Worsåe - og på hans foran¬ledning opstillet i våbenhu¬set. Worsåe var en pioner inden¬for arkæologien, gravede bl.a. sammen med Frd.7.
(P.S.: på ”søbredden” nord for kirken er fundet rester af køkkenmødinger fra stenalderen)
Runeskriften er "Futhark" - kaldt op efter de første 6 tegn - det datere vores sten til ca.900-tallet. (Jellingetiden med Harald Blåtand og Svend Tveskæg) Man mener dog den er senere end stenen i Rimsø. Teksten er bygget efter et omramningsprincip, hvor det første ord hører sammen med det sidste. Over teksten ses rester af en spiralornament.


Ebdrup kirke

Kirken er opr. bygget som kor og skib i romansk stil. Byggematerialerne er rå og kløvede kampesten sat op i kalkmørtel. Karakteristisk for kirken er de tilhugne kvadresten som markerer bygningens hjørner.
Det lille tårn er åbent mod vest(styltetårn). Årstallet 1786 markerer en istandsættelse. Klokken er ældre og bærer inskriptionen:
1639 20 MARRI IFVER KRAPPE NIELSEN DORETHE IVEL IVERSDATTER.
Våbenhuset er opført sidst i 1700-tallet og har indmuret 3 rundbuede, romanske vinduesoverliggere og en middelalderlig ligsten med indhugget kors.


Vindue

Kirken blev restaureret 1977-79. Her afdækkede man i korets nordside et vindue fra ca.1100-1200. Den smukke lysåbning har bevaret sin oprindelige blyindfattede glasrude, og desuden ses rester af en træramme. Arbejdet er sikkert udført af klostermunke, der lærte den svære glaskunst sydfra.
Både prædikestol og altertavle er renæssancearbejder. Altertavlen er dateret 1606. Foroven i trekanterne ses den velsignende Kristus flankeret af to engle.
Nedenunder finder vi selve alterbilledet fra ca.1800, der viser korsfæstelsen.
Prædikestolen er fra 1605 og i det tre felter ser vi fra venstre: Moses (med horn, sådan som ifølg. de første bibeloversættelse skulle have set ud, da han kom ned fra Sinai med lovens tavler – egt. betyder ordet: ”stråle.”), dernæst Kristus og til sidst apostelen Paulus. Teksten lyder:
Manet in æter domini Herrens ord forbliver evindelig.
Alle farverne i kirken er hentet fra den smukke altertavle.


Historie

I Ebdrup hælder vi til den teori, at det var en bisp Ebbe fra Århus, der byggede kirken og grundlagde Ebdrup- ca. 1220.
I 1639 var kirkens ejerne Iver Krabbe Nielsen og Dorethe Juel Iversdatter. Han var lensmand på Mariager Kloster.
I 1702 tilhørte kirken brigader Palle Krag til Catholm- allerede her var kirken tilknyttet Colind.
I et brev dateret 1.juli 1761 i Ryomgård meddeler oberstløjtnant Palle Krag Hoff, gift med Anne Margrethe Galten, at han har købt kirken af assessor Boesen til Vedøe.
Ægteparret ejede flere kirker og foretog højst sandsynlig en ombygning af kirken i 1768. Bogstaverne H(off) og G(alten) findes på tårnet.


Historie

Skarresø sogn er på 1638 ha. Det strækker sig fra Astrup og op til og med Mesballe og Tjerrild. Oprindelig var det en lav ø (Skarres Ø). Og sognet er endnu omkranset af tre åer. Her har i flg. Trapp været 2 helligkilder. I 1345 nævnes en Johan Magnæsson af Skarsøø. Sognet har altid delt præst med Kolind og Ebdrup, men i årene 1625 – 1775 var det annekssogn til Marie Magdalene. Onde tunger påstår, at det var fordi sognepræsten Jacob Hansen Arp tabte det i kortenspil. Han blev senere afsat for uskikkeligt levned (1635) – og døde i Ebdrup ud i stor elendighed. Når vi fik det tilbage igen 26.juli 1775 vil rygterne vide, at det var fordi Marie Magdalene præsten blev uvenner med færgemanden i Mesballe. Landsbyerne Skarresø og Mesballe er fra 1890-1900.


Bygningen

Kirken er fra 1200-tallet. Det er en senromansk teglstensbygning med senere våbenhus i syd og tårn i vest.
Langmuren på den opr. bygning har endelisener, der foroven sammenbindes af et kvartrundt led. På korets nordside er der bevaret en skråkantet sokkel, og over den en række halvrunde søglestave. Her ses også den gamle kvindedør og stikket efter et opr. Rundbuet vindue.
Kirken fik en omfattende istandsættelse i 1773, hvor den bl.a. fik karnisgesims og skalkede tage. Det var sikkert også her tårn og våbenhus kom til.


Hoff og Galten

Denne istandsættelse skyldes oberstløjtnant Palle Krag Hoff, der i 1757 giftede sig til Ryomgården, idet han giftede sig med enken efter Jørgen Fogh de Wilster: Anne Margrete Galten.
Dette ægtepar ejede flere kirker her omkring, bla. Marie Magdalene, Koed, Tøstrup og Ebdrup. Initialerne H og G ses bl.a. på en sten i våbenhusgavlen og på tårnets vestside – og både alter og prædikestol bærer deres våbenskjold.


Alter

Senbarok fra ca.1700 med to søgler, storakantus-vinger og topstykke med relief af den korsfæstede. Jomfru Maria og Johannes Døberen står i guld som frifigurer. Alterbilledet, der forestiller nadverens indstiftelse befandt sig en overgang på Randers Museum, men kom ved resaureringen i 1979 tilbage og afløste et billede af mødet påskemorgen mellem Maria Magdalene og den opstandne Kristus -”Noli me tangere” – Dette hænger nu i tårnet.
Alterstagerne er barokke fra omkring 1750. Den syvarmede lysestage er fra nyere tid. Lysekronerne i skibet og koret er skænket af frk.Ane Marie Pedersen, død 1933 og Niels Jensen og hustru 1928.
På nordvæggen hænger et lille moderne korbuekrucifiks i unggotisk stil.


Prædikestol

Barok. Stammer muligvis fra Hans Bangs værksted (Billedskærer i Middelfart).
På de fire fag ses evangelisterne. Både opgang og duehimmel er ligesom stolen flot udskåret – og stammer sikkert fra samme tid som stolestedrene, dvs. 1685. På enkelte ses spor af oprindelig maling, årstal og bogstaverne CMB SMD. – måske har det oprindelig hørt til en herskabsstol.


Døbefont

Granit, i enkelt romansk stil. Blev ved resaureringen i 1979 flyttet til tårnet.
Dåbsfadet er et sydtysk messingarbejde fra ca. 1575 med det Habsburgske våben og minuskel indskrift: GOT SEI MIT UNS
Orgelet er fra 1912, lavet af A.C.Zachariaen, Århus.


To klokker

Den oprindelig klokke er fra 1200-tallet og har med sin placering i det sydvendte glughul sikkert tjent som valfartsklokke.
Den repræsenterer noget af det fineste klokkestøbning kunne præstere på den tid – derfor hænger den her stadig, men bruges ikke.

Den nye klokke bærer indskriften: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde”
(Engelens ord til hyrderne julenat)


Kirken

Sognepræst Torben Jensen er ansat som vikar for Susanne Jørgensen Hjørlund fra 1.januar 2014. Torben Jensen bor i Brabrand og har telf: 28142806